Affaldshåndtering via gamification - Can Crusher

Can Crusher er en ’kraftprøve’, som kan benyttes af festivalgæsterne. For at teste deres kræfter skal de selv have en tom sodavands- eller øldåse med. Dåsen sættes ind i Can Crusher, og festivalgæsterne slår med hammeren, hvorefter dåsen sendes til vejrs og krølles sammen. Festivalgæsterne får en score alt efter hvor hårdt de slår, og kan således forsøge at stikke deres egen rekord eller konkurrere indbyrdes.

Formålet er at motivere festivalgæsterne til at bidrage med oprydningen. Gennem flere år har de studerende observeret, at dåser med pant hurtigt bliver indsamlet, mens dåser uden pant ligger længere og kun samles ind af frivillige på vagt. Kraftprøven kan forhåbentlig give pantløse dåser lidt værdi, og øge incitamentet til at samle dem ind. Med Can Crusher får de studerende festivalgæsterne til at deltage i oprydningen ved gamifikation.