Festivalkurser

Festivalkurser

Hvert år tiltrækker Roskilde Festival nogle af verdens største og mest lovende kunstnere, 75.000 festivalgæster og 25.000 frivillige. Nu kan du udvikle nye forslag og tiltag til Roskilde Festival ved at tilmelde dig et festivalkursus. Det vil både kunne give dig ECTS-point og adgang til årets festival.

 

Festivalkurset består i, at du udfører projektarbejde omhandlende en teknisk problemstilling på Roskilde Festival. Et kursus gennemføres typisk i foråret, men det er også muligt at starte projektet allerede i efteråret. Efter projektperioden skal resultaterne afprøves i praksis på festivalpladsen. Du opnår 5 ECTS-point for projektarbejdet.

 

Roskilde Festival er hvert år Danmarks femtestørste by, som opbygges på ca. 2 uger. Det giver en lang række tekniske problemstillinger, som kræver stor innovativ, teoretisk og ikke mindst praktisk tænkning. Gennem festivalkurser har du rig mulighed for at tage en ingeniørmæssig udfordring op og prøve ideer og koncepter af i praksis.

Projektarbejdet er en del af din uddannelse og du får mulighed for at eksperimentere med for eksempel miljøvenlig mobilopladning, affaldsoptimering, akustik, vandforsyning eller trafikplanlægning.

Nu kan du udvikle nye forslag og tiltag til Roskilde Festival ved at tilmelde dig et festivalkursus.
Som bachelor-, diplomingeniør- eller kandidatstuderende på DTU har du mulighed for at tage et festivalkursus.
Græsplæne

Her findes oversigt over ofte stillede spørgsmål for studerende

Tavle

Her findes oversigt over ofte stillede spørgsmål for undervisere